Regn skov, en pakke og den sidste uge

I sidste weekend var vi i kakamega Forrest og det vaqr en stor oplevelse, at gaa rundt inde i en regnskov. Fantastisk at se hvordan traerne vokser sammen.. Vi gik rundt derinde i 4 timer og vi saa bade aber kaste sig fra tra til tra ogsa sa vi slanger. Det var en flot oplevelse.
I denne uge har jeg modtaget pakken fra Danmark og skolen er blevet meget galde og de kan virkelig bruge tingene..
Vi er gaet ind i den sidste uge hernede (vi rejser herfra d. 26 november), det er lidt maerkeligt, at skulle til at vende snuden hjemad, men det bliver nu dejligt, at se det hele igen.. Isaer til at smage flaeskestegen.

Den sidste tid

Nu er vi gaaet for alvor ind den sidste del af rejsen. Der resterer 3 uger tilbage og det er godt nok ikke meget, det er ligesom en normal ferie. I naeste uge gaar mandagen med begravelse, hos en fra Tues familie og resten af ugen, gaar med at undervise i den sidste del af kompediummet. Det er maerkeligt at der kun er en uges undervisning tilbage, for man er begyndt at holde af nogen af elverne. Herefter gaar der en uge med eksaminer og den sidste er en farvel og afsluttende uge, hvor vi siger farvel og pakker til at komme hjem igen, som er ved at varer lang tid siden.. Men det bliver da ogsaa rart at se det hele igen, men ogsa maerkeligt.

Zanzibar

Nu er jeg tilbage efter en dejlig afslappende uge paa Zanzibar.. Det var rart lige at vaere vaek en uges tid og lige vaere turist for en tid igen. Paa Zanzibar var maalet at slappe afog nyde det hele.Zanzibar er en varm o og den er ogsa for varm, det fik min krop hvertfald at maerke.. Vi var en af dagene ude, at snorkle og se koralrev og det var en fed oplevelse, at se de mange forskellige fiske arter og de flotte koraller. De andre dage slappede vi af.. Jeg troede Zanzibar var en bounty o. Det er den ogsa, men det indeholder ogsaa en stor del af den afrikanske kultur. Stor fattigdom, men samtidig er det en bounty o. Det er lidt maerkeligt.
Det var meget rart at komme tilbage til den kenyanske dagligdag og fortsaette ufortrodent videre med sit laerer job, som fungere rigtig godt og jeg kan kontrollere eleverne uden at slaa dem, som alle de andre laere gor..

Det er lidt markeligt at vaere kommet tilbage fra Zanzibar, for saa ved man at der ikke restere saa lang tid igen af vores rejse. I skrivende stund er der 30 dage igen og det er absolut ingen ting.
JEg har 2 ugers undervisning tilbage og 2 ugers eksaminer, saa det bliver spaende at fore dem op til de afsluttende eksaminer.

“Jeg er for kendt til det her sted”

Jeg føler jeg bliver nød til, at fortælle lidt om at være en mzungu i Kenya. Det er meget passende, at gøre det efter bryllup (som jeg var til i gaar), for her optager man utrolig meget opmærksomhed. Alle dage føler man sig som en kendt person, alle vil hilse, have nummer eller invitere en indenfor i deres huse. Nogen vil så også gerne have penge. Hernede er mzungu et symbol på den hvide mand som er højtudviklede og på et helt andet teknologisk niveau end deres. Langt hen ad vejen ser de op til os og vi har en utrolig høj status hos folket i Kenya, de vil opnå det samme som vi har opnået. Brylluppet er et godt eksempel. Vi kom for sent og alligevel kunne de finde plads oppe ved alteret, kun der hvor familie og venner, de mest indflydelses rige skikkelser indenfor kirken og selvfølgelig mzunguerne. Vi havde en utrolig høj status under dette bryllup og efter brylluppet skulle vi også fotograferes med familie og brudeparret, en underlig fornemmelse, at skulle lade som om man er knyttet til mennesker, som man aldrig har mødt. Dette bryllup er som sagt ikke en undtagelse alle andre gange er man i søgelyset og alle har deres øjne rettet på en. Når man ved at der er så stor fokus på en, er man automatisk opmærksom på de mindste ting man gør. Alle bevægelser og handlinger er forudbestemt, for ellers kan man let komme til, at træde ved siden af. Når man bare er sammen med sin familie eller nogen man har et større kendskab til, for eksempel kollegaer, kan man godt være mere naturlig og afslappet. Men ligeså snart man forlader huset, lærerværelset, eller et andet sted hvor man kender folk, skal man ændre holdning og adfærd, fordi her er du bare en kendt mzungu hvor de analysere hver en bevægelse af dig, for at se hvordan en mzungu opfører sig. Det er ofte en dejlig ting, men man kan godt mærke om aftnerne, at det tærer på ens kræfter, at skulle være opmærksom på, at alles øjne er fokuseret på en. Så man er virkelig for kendt til det her sted, men det er samtidig fedt at prøve.

Kenya: Et gammeldags skolesystem

Kenya har et noget anderledes skolesystem end det danske og de har næsten ingenting til fælles. Allerførst minder det kenyanske skolesystem om det danske, bare for 50 år siden. Hernede er det forbudt at slå eleverne, men man gør det alligevel og det acceptere eleverne og forældrene. Der er et meget markant hierarki i skolen og det har dets helt eget samfund. Lærerne er herrerne og elverne er deres tjenere. Lærerne behandler eleverne, som om det var deres tjenere og eleverne adlyder som en anden undersåt. Et eksempel, som var meget mærkværdigt, var da en lærer opdagede, at der ikke var mere vand på lærerværelset. Læreren bevæger sig ud foran døren for at fylde vandkanden op, men i stedet for at fylde den op, råber han udover hele skolen for at få fat på en elev som sidder nede i det andet hjørne af skolen. Han kommanderer ham hen til lærerværelset og beder eleven fylde kanden op og få ham til at komme ind med vandet. Eleven parerer ordre og kommer straks ind med kanden fyldt med vand, ingen tak eller noget, i stedet en kommanderende tone om at træde af. Det er som en militærbase. Det er fuldstændig, som at høre om sin fars beretninger om folkeskolen i gamle dage.
Det kenyanske skolesystem er fyldt med eksaminer. Deres skoleår er fra Januar til Januar og som er delt ind tre termer. 1 term er fra Januar til Marts, 2. Term er fra April til Juli og 3. term September til December. 3 term er det eneste, som jeg har kendskab til. Der er 7 ugers undervisning og 6 ugers eksaminer, så der er stort set en eksamens uge for hver undervisnings uge. De er ellevilde med eksaminer og de mener at man hele tiden skal have overblik over deres niveau. I dette system hersker der en uambitiøs stemning og lav arbejdsmoral. Det er måske klart når den bedste elev på skolen har et gennemsnit på B-, som svarer til et dansk gennemsnit på 8. Den bedste elev på skolen kan ikke blive optaget på universitet med det snit. Lærerne tager det ganske roligt med de dårlige resultater skolen årligt viser. Der skal ikke meget til før lærerne bliver væk fra timerne. Regnvejr, forsinkelser og andre utrolig dårlige undskyldninger har gjort, at lærerne er blevet på læreværelset i stedet. Eleverne får tæsk når de ikke møder til tiden, men ofte venter eleverne på lærerne og ofte møder de slet ikke op. Så det er ikke så svært at leve op til deres forventninger, men det kan være svært, at få elverne til at tage sig sammen. Det virker som om at lærernes dårlige attitude smitter af på eleverne og det er vel ganske forståeligt. Min attitude var da også lav når Freddy underviste (foleskolen) eller blev væk. Deres lave arbejdsmoral kan være skyld i, at det ender galt for så mange elever.

En helt anden Verden

Så forlod jeg Nairobi for at møde min afrikanske familie. Det blev en dag senere end vi havde regnet med, pga. kommunikationsfejl mellem de forskellige organisationer, men så brugte vi en overnatning, hos en der hedder Wako (vild med det navn!). Fredag d. 4/9 var det tid til mødet med familien. Det er en spændende familie jeg er kommet til. De bor i et lerhus og man skider i et hul, det er nogen af de første tanker jeg gjorde mig, da jeg så huset og hullet. De bor egentlig meget rart og pænt, men det er selvfølgelig langt fra danske standarder, men det er også hele ideen med rejsen. Familien har to børn, 3 og 5 år. Det er meget unormalt kun at have to børn i Afrika, men den tredje er da også på vej. Hun skal føde i oktober. Det kunne være spændende, at opleve hvordan en fødsel foregår hernede. Køkkenet er ikke noget at prale af, ovnen er et bål og opvasken foregår ude ved hønsene, godt nok på et bord. I deres stald har de køer og geder, stalden er placeret lige ved siden af hullet, så lugten er ekstra krydret med lidt ko lort. Alt i alt et ganske anderledes hus end et almindeligt dansk villa hus. Mit arbejde har indtil videre været noget af en rolig affære. I denne uge har min skole, som er en secondery school (svarende til STX, men langt fra det niveau), haft eksaminer og det har betydet at jeg enten har slappet af på lærerværelset eller været vagt under eksaminerne. Heldigvis skal jeg starte på mandag i fagene; Engelsk, Computer, Physical Education (Idræt) og det ser jeg meget frem til.
Skolesamfundet er noget for sig selv. Lærerværelset er ikke rammen for stressede og trætte lærer, som er slidt op efter mange års hård slid og slæb, nej, i stedet rammen om en uambitiøs og afslappende moral. Det symboliserer meget godt den kenyanske kultur. Der er ingen større struktur og dagsorden over tingene, det bliver taget lidt på ’gefûhel’. Skolen mangler virkelig en målsætning og især en opstramning på mange ting. For eksempel må man ikke, som lærer, forlade skolen før 5, selvom man måske ikke har flere lektioner. Den kenyanske skolepolitik siger, at man skal blive tiden ud, uanset om der er noget at lave. Lærerne hænger hele dagen på lærerværelset og laver ikke en skid, men de har det fandeme sjovt. Eleverne tager ikke eksaminerne seriøst og samme med lærerne. Den bedste elev der er på skolen har et snit på B- og det vil svare til 7-8 stykker i dansk karaktersystem, det siger lidt om niveauet.
Når man går rundt føler man sig som en kendt, alle vil sige hej, give håndtryk og være ens ven, men det er kun fordi man er en blegfis med penge fra det kolde nord. Vi bliver kaldt Mzungu (Hvid mand). Området er også rigtig lækkert og flot, så man nyder naturen i forhold til det ved Mount Kenya. Det er en helt anden verden
Tue og mig bor forholdsvist tæt på hinanden og vi kan bare tage en Matatsu, en minibus fyldt med sorte mennesker og høns, til hinanden. Vi ser hinanden hverdag og det er rigtig rart, at have en så god ven ved sin side. Vi bor på landet, så nettet er ikke så hurtigt og det er svært, at komme på, så vi tager i weekenderne indtil den store by og går på nettet og ser noget bold.

Nairobis slum og et billede af Simon Kvamm

Sondag stod den på rundtur i Nairobi. Først skulle vi se på centrum i Nairobi, som var fyldt med skyskrabere og moderne bygninger noget af et kontrast til det vi havde oplevet på platformen den forgangne måned. Det var ligesom at befinde sig omkring Liverpool streetstation i London det var meget surrealistisk, men det var endnu en side af Kenya.
Herefter gik turen til Nairobis slumkvarterer. Vores guide, Joseph, boede i slummet og havde gjort det siden sin Far døde og hans onkel tog sig af ham. Det var et vildt syn, at se slummet. Jeg havde selvfølgelig set en del fra fjernsynet om slumkvarterer, men det var vildt mærkeligt, at opleve det med sine egne øjne. Slummet er en stor klump af skure og blikhuse. Vejene er smalle og lugtende. Lugten stammede fra afføringen. Mangen steder i slummet bliver afføringen lagt ude på de smalle veje hvor folk bevæger sig frem og tilbage hverdag. Hold kæft hvor stank det af lort, virkelig utrolig at nogen kan leve under så kummerlige forhold. Joseph fortalte os, at det var meget normalt at putte sin afføring i strømpebukser og ligge det ud på vejen. Andre smed også deres lort op på væggene af deres huse, for at skabe en bedre stabilitet af væggene. Vi blev til sidst inviteret indenfor hos Joseph, som boede i et lille hus/skur. Da vi kom indenfor i hans lille lerhus opdagede vi til vores store overraskelse, at han havde hængt billeder op af Simon Kvamm og ham selv. Det viste sig så, at Simon Kvamm har lavet en dokumentarfilm omkring forholdene i Kenya og resten af Afrika. Han havde igennem Mellemfolkeligt Samvirke kommet i kontakt med vores guide, Joseph. Simon Kvamm havde boet i det lille lerhus, som vi nu befandt os i, i to dage. Det var ret underligt lige pludseligt at støde ind i en sådan kendis fra Danmark midt i Nairobis slum. Dokumentarfilmen var blevet vist på DR2.
Senere på dagen tog vi i biografen og så Hangover, som må siges at være et godt grin for pengene. Den var godt nok sjov. Inden filmen gik i gang skulle vi rejse os for Kenyas nationalsang. Det var lidt mærkeligt, at stå i biografen og lytte til den kenyanske nationalsang.
Alt i alt en meget bizar dag, som har været meget kontrastfyldt.